

Quizmaster i Cinemateket
Lørdag den 29. april kl. 12.00-17.00
Atter i år er jeg quizmaster i forbindelse med den plademesse, der afholdes i forbindelse med Musikfilm Festivalens plademarked.
Vi rullerfra kl. 14 og de næste 2½ time med spørgsmål i stort set alle kategorier.
Det foregår i kælderen til Gothersgade 55.
Vel mødt!

Krumspring - Reception
Onsdag d. 26. april, kl. 16-18
Krumspring vil gerne invitere til reception for sin EP, Sådan ødelægger man et menneske.
Krumspring er en duo, bestående af Henrik Balling, der musicerer og producerer og Klaus Lynggaard, som skriver ordene og lægger stemme til.
Sted: BEAT, Enghave Plads 13.
Vi byder på en øl eller en vand og der vil være rig lejlighed til at høre de fire numre. Da vi intet har at sælge, tilbydes gæsterne i stedet muligheden for en selfie med Krumspring.

"Elendigt Politiarbejde"
NY EP – Ude digitalt d. 26. april (No Way Production)
Komponisten, produceren m.m. Henrik Balling og digteren, kritikeren m.m. Klaus Lynggaard udgør duoen Krumspring. De har netop sluppet deres første single løs med tilhørende video, lavet af den gode Hans Buchardt. Se den før din nabo!
Sigrún Gudbrandtsdottir har lavet omslaget.
Det vellignende pressefoto er taget af Karsten Weirup.

Radio 24/7 : "Det Næste Kapitel"
Fredag d. 21.4. kl. 20-22
Liv Thomsen møder en aktuel person og interviewer vedkommende i en time. Senere på ugen går Liv Thomsen og samme person i studiet for at tale om alt det, der skulle have været sagt i det første kapitel. Liv Thomsen spørger om alt det, hun gerne ville have spurgt om, men først kom i tanke om, da det var for sent. Det er Det Næste Kapitel.
Efterfølgende vil programmet blive tilgængeligt som podcast.

Radiovært på Heartbeats
Tirsdag d. 11.4. og hver tirsdag derefter
Lever man længe nok, får man (måske) sine ønsker opfyldt!? Fra tirsdag d. 11.4 og hver tirsdag derefter vil Henrik Queitsch og jeg fra kl. 20 til 22 fortælle "Rockhistorier" på den af Le Gammeltoft nylancerede radiokanal Heartbeats, hvorefter programmet vil blive tilgængeligt som podcast. Stil ind og være med fra begyndelsen - i første program fortæller vi om nogen af vores yndlingssange fra de seneste 60 år!

Café Den Blå Time
Søndag d. 23. April i Store Kongensgade 36, Kbh. K
Kl. 19.00 “Tre generationer af digtere” - læser op i selskab med Signe Gjessing og Muhammed Sternberg

Ordkraft 2017
Lørdag d. 8. april i Aalborg, Nordkraft, Kjellerups Torv 5
Kl. 18.00 Klaus Lynggaard om sin tekstsamling ”Personfølsomme oplysninger” – om liv og kræft. Samtale med Julie Keldorff. - 45 min. Generatorscenen
Kl. 18.45 Klaus Lynggaard og Duo Glätzar Forfatteren læser op til improjazz - 30 min. Generatorscenen

Litterær Salon
Mandag d. 3. april i Brønshøj Kirke
Kl. 19-21 ”Erindring”. I selskab med Søren Ulrik Thomsen.
Klaus Lynggaard og Søren Ulrik Thomsen har kendt hinanden i 40 år, og sidste år udgav de begge bøger, som på hver sin måde forholder sig til tiden, der går. Klaus Lynggaards digte Personfølsomme oplysninger er skrevet, mens han lå på hospitalet til behandling for lungekræft: Forfatteren går tæt på et råt liv og et hårdt sygdomsforløb, præget af desperation og humor (herunder galgenhumor), nøgternt og illusionsløst, aldrig selvmedlidende. Søren Ulrik Thomsens bog En hårnål klemt inde bag panelet indeholder tekster om tid, som forsvinder bagud og tid, der flygter fremover, tekster fulde af sansninger, erindringer og iagttagelser om alt fra det rå til det rørende. De to gamle venner vil læse lidt op fra hver af deres bøger, tale om erindringen og indgå i en dialog med tilhørerne.

I selskab med Kongen.
September 5, 2013
Er pt. igang med at lave 6 portrætsamtaler for DR-K under titlen Danske Musiklegender. De medvirkende bliver James Rasmussen, Ib Glindemann, Gitte Hænning, Bent Fabricius

POP MUSIC LOUNGE
24.05.2013, kl. 18
Forfatter, musiker og DJ Klaus Lynggaard har ladet sig inspirere af den aktuelle udstilling POP ART DESIGN og skaber stemning med et bredt udvalg af musik, der relaterer sig til New York og USA i 1950'erne.
Lynggard vil spille alt fra jazz (Sonny Rollins, Sarah Vaughan, Ella Fitzgerald & Louis Armstrong), crooners & swingers (f.eks. Frank Sinatra, Peggy Lee, Dean Martin) og pop (Rosemary Clooney, Harry Belafonte og Nat King Cole), disco (Sister Sledge, Diano Ross, Donna Summer og Michael Jackson) til musik fra film og musicals(Porgy and Bess, West Side Story) og såmænd også slå et 1950'er schlager-smut omkring Danmark (Four Jacks, Gitte Hænning, Gustav Winckler m.fl.)

Louisiana
24.maj 2013
Forfatteren, rockkritikeren, musikeren og dj'en Klaus Lynggaard, der i år modtager Otto Gelsted-prisen, vil på festivalen fredag kl 18 uden for på Park Scenen vende plader med vægten lagt på rock i alle dens afskygninger. Ikke mindst vil Lynggaard byde på Patti Smiths yndlingssange og hans egne favorit-tracks med hende, før hun selv går på scenen kl 20. Lynggard er i øvrigt bogaktuel i år med genudgivelsen af rejsebogen 'Fluer og støv', der oprindeligt udkom i 1986.